Leos Eng – Grejså Hytten

Engen i Grejsdalen ”Leos Eng” – Grejså Hytten

Af Kurt Mikkelsen

Min mor og far – Solveig og Leo Mikkelsen, købte engen af Jens Bredal vel omkring 1973, der et år tidligere havde solgt resterne af firmaet Jydsk Crown-Cork A/S.

Engen var på daværende tidspunkt totalt tilgroet, med høje træer og buske, samt en affaldsplads for lokale haveejere, ligesom fabrikken i tidligere tider også havde brugt engen til diverse affald. Der var ingen oversigt fra Grejsdalsvej til åen. Planen var, at det skulle være en naturpark med græssende får og en have. Skiltene med fiskeri forbudt blev fjernet.

Hele familien gik i gang med krum hals.

Gummiged i gang med planering
Lastbiler med jord og pause i arbejdet

En skovfoged fra Lerbæk, Skovfoged Møl­vig fortalte, hvilke træer og buske der skulle fjernes. Disse træer og buske blev fældet af bl.a. undertegnede og andre. En rendegraver op­gravede de tilba­geværende stubbe og rødder.

Der blev bortkørt mange lastbil fulde affald fra engen, deriblandt flere tons affald fra Jydsk Crown-Cork A/S, der havde brugt brinken langs åen til deres rester efter udstansning af metalpatentpropperne.

Min far kontaktede en vognmand der var i gang med en vejforlægning. Der blev tilført et anseligt antal store læs jord på de våde og sumpede steder. Der blev gravet ege­pæle ned til et fårehegn, samt bygget en hytte med stråtag. Hyt­ten blev byg­get i fælles­skab med fa­milie og ven­­ner samt Tøm­mer­mester Henning Fauerholm. Parken blev fræset, revet og tilsået med græs ved hjælp af håndkraft.

”Så slog lynet ned”:
..en eller flere havde ondt et vist sted og angiveligt meddelt fredningsnævnet om det igangværende projekt. Fredningsnævnet pålagde mine foræl­dre at føre engen til­bage til tid­ligere stan­dard.

Der måtte ik­ke ændres på niveauet på engen, da dette ifølge fred­ningsnævnet hindrede frit syn over Grejsdalens Å. Dette uden hensyntagen til, at engen jo tidligere var total tilgroet. Og udsyn dertil havde der ikke været i mands minde.

Vejles Naturforskønnelses pris:
”For tre års fritidsarbejde med at omdanne halvanden tønde land stort område i Grejsdalen, der tidligere lignede en losseplads, til et attraktivt parklignende område, fik revisor Leo Mikkelsen og hans kone Solveig i går på Vejle rådhus tildelt Vejleprisen”

Engen var helt tilgroet inden arbejdet gik i gang.
Her er man i gang med støbningen af fundamentet til hytten.

Der blev anlagt en have og plantet frugttræer på det nordligste stykke i forbindelse med Hytten, som blev døbt Grejså Hytten.

Der knokles … og holdes rejsegilde.

Der var i mange år får på engen. Der blev født lam og høstet en del uld, og  fårene skabte glæde blandt mange, omend de ind imellem kunne give lidt problemer, især når fatter Leo i den årle morgenstund blev vækket af bekymrede Grejsdalborgere, som kunne berette, at en flok får havde taget flugten og løb på vejen og i haverne. Op måtte alle, således at vi i fællesskab kunne genne fårene retur i indhegningen.

Rejsegilde på Grejså Hytten og en fortjent pause med arbedet.
Uld fra fårerne der gik på engen efter at den var blevet færdig

Fatter Leo havde en vane, når han gik tur på engen blandt fårene, at drille vædderen ved konstant at tage den i hornene og skubbe den baglæns, for at fortælle, hvem det nu var, der bestemte og var den stærkeste.

Men men… en forårsdag, Leo stod på en stige med en spand maling i hånden og nød sit arbejde med at forskønne hytten, tog vædderen grusom hævn. Den tog tilløb og drønede med et brag ind i stigen, så mand, stige og maling fløj til alle sider… så kunne han sågu lære det. Ligesom undertegnede… der jo lige havde været på forskallingskursus og lært at lave en forskalling, til når en trappe skulle støbes… gik i gang med at lave en forskalling efter alle kunstens regler, således der kunne støbes en tappe ned til åen.

Ligesom undertegnede… der jo lige havde været på forskallingskursus og lært at lave en forskalling, til når en trappe skulle støbes… gik i gang med at lave en forskalling efter alle kunstens regler, således der kunne støbes en tappe ned til åen.

Fatter Leo skulle modtage betonkanonen fra Ulve Beton. Da der var lidt beton i overskud, bad han således om, at dette beton blev lagt lige op ad den udvendige side af forskallingen, hvilket indebar, at forskallingen blev støbt fast og ikke kunne afmonteres igen, hvilket jo var hele ideen med forskallingen.

Vi talte ikke sammen en rum tid…

Trappen er nu efterhånden slidt bort af tidens tand, men kan anes lidt opstrøms fra hytten.

Engen blev for en del år siden overdraget til kommunen, der vedligeholder området.

Engen og hytten med bålsted er gennem årene blevet meget anvendt, ligesom det en del år var det helt stort hit for brudepar, at blive fotograferet sammen med hytten og åen.

Grejsåhytten som den ser ud i dag på Leos Egn

Kurt Mikkelsen, søn skrevet i December 2022      



        

Som Grejsåhytten og Leos Eng ser ud i dag

Engen som den ser ud i dag, men borde/bænke og et bålsted

Støt op om:

Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv
så det fortsat kan bestå.

Gratis medlemskab resten af
2024 – kun 150,- kr. for 2025

Betal 150,- kr. via MobilPay


– Scan QR koden
>

MobilPay kode til kontigent betaling, 150,- kr. pr. år.

Betal 150,- kr. via QR koden


– for 1 års medlemsskab

Vi opbevarer skolefotos, fotos fra private, fotos af husene, dokumenter, regnskaber, virksomhedsfortegnelser og historiske fortællinger m.m.