Fiskerhuset ved Nørreskoven / Bredballe Klarskov – se side 11 i Arkivnyt nummeret fra Marts 2026
Lørdag den 30. maj kl. 13.00 – Kun for medlemmer.
Der er fælleskørsel i privatbiler. Vi mødes kl. 13.00 ved Grejsdal Kirke og fylder op i bilerne for dem, der mangler kørelejlighed.
Der køres til Nørreskoven. Vi mødes ved Fiskerhuset og går derfra en tur langs med Bredballe skovsti frem til skihopbakken – med indlagte historiske fortællinger. Tilbage i Fiskerhuset drikker vi kaffe og spiser kringle. Turen er på ca. 1,5 km.


Tilmelding senest 27. maj til: formand Frank pr. sms til 3031 9581 eller mail fwk@beskedboks.dk
Der er P-plads for enden af Dyrehaven i Nørreskoven. Kør ad Bybækvej, og kør til højre ad vejen, der går lige uden for hegnet. Der går en (lidt stejl) sti ned til Fiskerhuset. Evt. gangbesværede kan sættes af ved Fiskerhuset.
———————————————————————————————————–
AFLYST – AFLYST – AFLYST – AFLYST – AFLYST – AFLYST – AFLYST
Bustur til Sandskulpturerne i Søndervig – se side 12 i Arkivnyt nummeret fra Marts 2026
Lørdag den 20. juni 2026 – AFLYST. Kun for medlemmer.
Vi holder en pause undervejs, hvor vi får kaffe og en smurt bolle.
Frokosten indtager vi på Stavnsø Kro.
Herefter afgang til Sandskulpturerne i Søndervig – til en uforglemmelig ople-velse.
Hvert år mødes kunstnere fra hele verden for at bygge sandskulpturerne under et unikt tema, som giver en imponerende og sammenhængende oplevelse for de besøgende. Temaet i år er 1001 Nats Eventyr.
På hjemvejen kører vi forbi Brunkulslejerne i Søby og får evt. vores kaffe og kringle ved Harild Hede.
Der skal være tilmeldt mindst 30 personer. Ved aflysning tilbagebetales beløbet.
ER AFLYST – ER AFLYST – ER AFLYST – ER AFLYST – ER AFLYST
———————————————————————————————————

————————————————————————–——————————————————–
Grejsdalen FØR & Nu –
Vi havde et flot fremmøde onsdag den 13. maj Kl. 19 – 21
i Sognehuset, Grejsdalsvej 221 – ALLE var velkomne
NB: der må være max. 48 personer i lokalet – vi var 45 personer – og mange tak til dem der meldte sig ind som medlem i arkivet.
Grejsdalen har haft meget industri og mange butikker / forretninger gennem tiden.
På aftenens møde vil grejsdalsveteranerne Arne Kristensen og Finn Sørensen i ord og billeder fortælle om Grejsdalen før og nu og om erhverv, forretninger og de mennesker, der har drevet dem. Se side 10 i Arkivnyt nummeret fra Marts 2026


Mødet var for alle interesserede, så tag endelig naboer, venner, familie m.fl. med! Fortæl gerne om mødet, også selvom du ikke selv kan komme.
Der er ingen tilmelding, men iflg. brandmyndighederne må der kun opholde sig 48 personer i lokalet. Så det var først til mølle!
Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv byder på kaffe, te og lidt brød.