Fiskerhuset – udflugt d. 30. maj

Fiskerhuset ved Nørreskoven / Bredballe Klarskov – se side 11 i Arkivnyt nummeret fra Marts 2026

Lørdag den 30. maj kl. 13.00 var der Kun for medlemmer en tur til Fiskerhuset.
Der er fælleskørsel i privatbiler. Vi mødes ved Fiskerhuset og går derfra en tur langs med Bredballe skovsti frem til skihopbakken – med indlagte historiske fortællinger. Tilbage i Fiskerhuset drikker vi kaffe og spiser kringle. Turen er på ca. 1,5 km.

Vi fik en interessant fortælling om området og skihopbakken og selve fiskerhuset.

Nørreskoven er Vejles mest besøgte skov. Her finder du Dyrehaven, fantastiske udsigter, masser af stier og områder til ro, motion og MTB-spor. Nørreskov dækker områderne Forkobbel, Bagkobbel og Polakkerskov og støder op til Bredballe Klarskov.
Her er de ældste skovbevoksninger i Vejle Kommune. Gammel bøgehøjskov er efterhånden sjælden i Danmark.
Af byens ældste privilegier fra 1327 fremgår det, at Nørreskoven allerede i begyndelsen af 1300-tallet hørte under Vejle Byfred, som var byens bebyggede område og bymarken omkring.
Her findes 2 høje, Gylling høj 63 m.o.h. og Ørnebjerg. Begge høje ligger tæt på Vejle Idrætshøjskole, tidligere kaldet ”Den Jyske idrætsskole” fra 1942, se senere.
Motorvejen skærer Nørreskoven over.

Fiskerhuset

Huset er beboet fra 1882 af Maren Chrestensen (1849-11.10.1918), født Andersen i Bredballe, og arbejdsmand Peder Chrestensen (1830-31.10.1908). Gift 1878 i Hedensted Sogn. Peder Chrestensen havde ørreder til at gå i dammen forrest på grunden.

Flere af Maren Andersens slægtninge boede hos familien og denne slægt overtog huset: Lillebror, fisker Paul Andersen (1859-1938) og fiskerkone Marie Cecilie Andersen (1870-1957), “Fisker-Marie”, der solgte fisk i Vejle. Ægteparret boede i huset med 11 børn.

Tur til Fiskerhuset for medlemmer – klar til at gå
Formand Frank fortæller om området
Formand Frank fortæller om området – her var en bænk til de allerede trætte
Så er turen færdig og der er kaffe og kage

Der er P-plads for enden af Dyrehaven i Nørreskoven. Kør ad Bybækvej, og kør til højre ad vejen, der går lige uden for hegnet. Der går en (lidt stejl) sti ned til Fiskerhuset. Evt. gangbesværede kan sættes af ved Fiskerhuset.

Der var tilmelding senest d. 27. maj og vi fik en hyggelig tur med godt vejr, og kunne heldigvis efter turen nyde den medbragte kaffe og kage udendørs ved bord/bænkene. Man kan leje/låne huset igennem Vejle Kommune.