Nyhedsopslag nr. 05 november 2024
Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv tilbyder følgende:
- Oplysninger om mange ejendomme i Grejsdalen.
- Informationer om firmaer, der har eksisteret i Grejsdalen.
- Detaljer om vandmøllerne i Grejsdalen langs med Grejs Å.
- Mange fotos og billeder fra Grejsdalen.
- Store og flotte modeller af vandmøller og fabrikker i den gamle Grejsdal.
- Der er faste arrangementer og vi arrangerer varierende arrangementer.
Grejsdalens Lokalhistoriske Arkiv har åbent onsdage kl. 14-15.30 fra januar til med juni og fra september
til og med november, undtagen i skolernes ferie.
Arkivets adresse er: Grejsdalens Skole, Skrædderbakken 8, 7100 Vejle. Op af trappen og følg skiltene.
Har du lyst til at blive medlem eller bruge nogle timer i Arkivet, kan du kontakte formanden
eller møde frem i arkivet.
Formand Frank Wiehe Knudsen, fwk@beskedboks.dk eller grejsdallokalarkiv@gmail.com
Hver måned vil Lokalhistoriske Arkiv opsætte et nyhedsopslag her.
GREJSDALENS VALSEMØLLE
Hover sogn, Tørrild Herred, Grejs å, også kaldet Nymølle og Uhre Mølle.
Blev oprettet som kornmølle i 1884. Stemmeværket blev indført ved regulativ af 1896, dog var der dengang vandhjul. Slusen i stemmeværker havde 2 afdelinger, hver på henholdsvis 1o,4 og 10,7 fods vidde. Malekarmens vidde var 8 fod. Møllen lå ved vejen ca. 2,5 km. fra Vejle, Åen var opstemmet ved møllen, og skønt der ikke var nogen mølle sø, var faldet ved møllen 1,6 m. Vandkraften udnyttedes ved en 35 hk. turbine. Vandkraften var eneste drivkraft. Vandtilførslen var noget ujævn på grund af de ovenfor liggende virksomheder, ligesom også det nedenfor liggende elektricitetsværk ved opstemning kunne gøre bagvandet generende højt. Til tider måtte man lade vandet gå uudnyttet forbi møllen.
I 1932 installeredes wn 45-48 HK BogW dieselmotor. Møllen fremstillede selv sin elektricitet. Der fremstilledes alle slags melsorter, dog særlig hvedemel. En mølle som denne var under de daværende krigsforhold nærmest gavnlige, da der kun formaledes indenlandsk korn.
Valsemøllen ændrede sin produktion i 1937 til at valse havregryn.